Der er en bestemt slags irritation ved at stå bøjet over et bål med ryggen mod vinden og tænde den samme optænding for femte gang. Problemet er sjældent optændingen. Det er flammen.
To slags flamme
En almindelig lighter laver en blød, gul flamme der står opad. Den er nem at styre og den går ud, så snart der kommer træk. En torch-flamme er derimod blæst frem under tryk. Den er blå, den peger hvor du peger, og den bliver ikke slået ud af en vindstød på samme måde.
Forskellen mærkes tydeligst udendørs. Indenfor er der ingen grund til at have en torch. Ude i det åbne er der ikke rigtig noget alternativ.
Kulde er den anden fjende
Butangas mister tryk når det bliver koldt. Under omkring fem grader begynder en almindelig lighter at blive doven, og tæt på frysepunktet kan den nægte helt. Det er ikke en fejl ved lighteren, det er gassen der opfører sig som gas gør.
Løsningen er banal og virker: hav den i inderlommen i stedet for i rygsækken. Kropsvarmen er nok. En torch lighter klarer sig typisk lidt bedre i kulde, fordi den arbejder med højere tryk, men også den vil gerne holdes varm.
Hav to med, ikke to ens
- En til bålet. Torch, gerne med lås, så den ikke tømmer sig selv i tasken.
- En til alt andet. En simpel lighter til stormlygte og primus, hvor du ikke skal bruge en skærebrænder.
- Tændstikker som bagstopper. De vejer ingenting og de virker når gassen er sluppet op.
Fyld den før turen
Genopfyldelige lightere skal fyldes i god tid, ikke aftenen før. Gassen skal have lov at falde til ro, ellers spytter flammen. Vent et kvarter efter påfyldning, inden du tester.
Det handler om at slippe for at tænke på det
God udrustning er den man ikke lægger mærke til. En lighter der bare virker, hver gang, i det vejr der nu er, er en lille ting der fjerner en tilbagevendende irritation fra turen.